About this role
Job Description:
OpEx / Lean Specialist til farmaceutisk produktion
Vi søger en person, der ikke blot kan tale om Lean og forbedringer, men som kan skabe dem sammen med organisationen – er det mon dig?
Brænder du for Operational Excellence og Lean, og motiveres du af at arbejde tæt sammen med organisationen dér, hvor værdien skabes?
Så er du måske vores nye OpEx / Lean Specialist. Vi tilbyder netop nu en spændende mulighed for at være med til at udvikle, implementere og forankre en stærk forbedringskultur på Syntese. Med din egen drivkraft og initiativrigdom får du en central rolle i at facilitere og træne organisationen i Operational Excellence-værktøjer og være med til at skabe synlige resultater i en GMP-reguleret produktionsvirksomhed.
Syntese – En specialiseret produktionsvirksomhed med global betydning
Syntese A/S er en af verdens førende producenter af Mesalazin, en aktiv farmaceutisk ingrediens (API), der anvendes til behandling af kroniske tarmsygdomme som Colitis Ulcerosa og Crohns sygdom. Vi er anerkendt for at producere Mesalazin af enestående og ensartet kvalitet og bidrager hver dag til at forbedre livet for tusindvis af patienter verden over.
Vi er cirka 140 medarbejdere i Hvidovre, som arbejder på tværs af produktion, teknik, miljø, kvalitetskontrol, kvalitetssikring, logistik og administration. Som en del af Ferring-koncernen kombinerer vi fordelene ved et mindre site med korte beslutningsveje og stærkt lokalt sammenhold med adgang til et globalt netværk af specialister og samarbejdspartnere
Syntese + dig – Vores samarbejde
Du bliver en del af vores lokale Plant Performance & Process Excellence Team og vil samtidig indgå i Ferrings globale Operational Excellence-netværk. Her får du mulighed for faglig sparring, videndeling og samarbejde med Lean- og OpEx-kolleger på tværs af organisationen.
Din hverdag – opgaverne i rollen
Som OpEx / Lean Specialist får du en central rolle i at drive og understøtte forbedringsinitiativer på tværs af hele Syntese.
Du vil arbejde tæt sammen med både ledere og medarbejdere inden for produktion, laboratorier, kvalitetsområdet, teknisk afdeling og supportfunktioner for at identificere forbedringsmuligheder, optimere processer og styrke vores Lean-kultur.
Stillingen er meget hands-on, og vi søger derfor en person, der trives tæt på processer og mennesker, og som motiveres af at omsætte analyser og indsigt til konkrete forbedringer og målbare resultater.
Dine ansvarsområder vil være varierede og udvikle sig over tid. Dine primære opgaver er:
Bidrage til udviklingen af en stærk forbedringskultur i hele virksomheden og drive Lean- og Operational Excellence-initiativer på tværs af Syntese.
Facilitere workshops, Kaizen-events og Value Stream Mapping-aktiviteter samt sikre implementering, forankring og opfølgning på forbedringsinitiativer.
Træne, coache og understøtte ledere og medarbejdere i Lean-værktøjer og problemløsningsmetoder.
Indsamle, analysere og anvende data til at identificere og reducere spild samt forbedre flow, kvalitet og produktivitet.
Samarbejde med Ferrings globale Operational Excellence- og Lean-netværk om best practice, videndeling og kompetenceudvikling.
Bag vores innovation – er dine kompetencer
Du er pragmatisk, handlekraftig og trives med at arbejde tæt på den daglige drift, hvor du skaber resultater i samarbejde med organisationen.
Vi forestiller os, at du:
Har solid erfaring med Lean-værktøjer og metoder og kan skabe resultater gennem workshops, Value Stream Mapping og Lean-træning.
Har minimum 5-7 års erhvervserfaring fra pharma-, biotek- eller anden GMP-reguleret virksomhed.
Har minimum 3 års praktisk erfaring med Lean, Operational Excellence eller procesforbedringer.
Er kommunikativt stærk og god til at skabe relationer på tværs af funktioner og organisatoriske niveauer.
Er en stærk facilitator, som kan engagere medarbejdere og ledere og sikre forståelse, ejerskab og forankring af nye arbejdsmetoder.
Behersker dansk og engelsk flydende i både skrift og tale.
Har en bachelorgrad eller højere inden for en relevant naturvidenskabelig, teknisk eller ingeniørmæssig uddannelse.
Hos Syntese bliver du en del af en virksomhed med høje ambitioner, stærk faglighed og en kultur præget af samarbejde, ansvarlighed og engagement. Vi er et mindre site med korte beslutningsveje og en flad struktur, hvilket giver dig gode muligheder for at sætte et tydeligt aftryk på vores udvikling og skabe varige forbedringer tæt på produktionen.
Du får en rolle med stor selvstændighed, synlighed og indflydelse, hvor du arbejder tæt sammen med både medarbejdere og ledelse om at udvikle fremtidens produktionsorganisation.
Bag vores mål – der er du
Hvis vores ambitioner og din idé om næste karriereskridt matcher, så søg via linket i jobannoncen. Skriv gerne et par linjer i dit CV om din motivation for at søge stillingen.
Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.
Bemærk, at vi ikke tilbyder hjælp til relokering til denne stilling. For at være en relevant kandidat skal du være bosat i Øresundsregionen.
Bemærkning til rekrutteringsbureauer: Denne rekruttering håndteres af Ferrings Talent Acquisition-team.
Du kan læse mere om os på www.syntese.dk samt www.ferring.com
Location:
Denmark API Production (Syntese)About Ferring Pharmaceuticals
Biopharmaceutical company focused on reproductive health, urology, and gastroenterology. Based in Saint-Prex, Switzerland.
Similar jobs you might like
Browse more biotech & pharma jobs
Find similar roles in this department, country, or city.